Røde Kors Hovedstadens garage har fået et nyt køretøj, men det er ikke længe, at den hvide Ford Transit får lov til at holde stille.
Røde Kors Hovedstadens garage har fået et nyt køretøj, men det er ikke længe, at den hvide Ford Transit får lov til at holde stille. Termokanderne vil være fyldt med kaffe, citronmånen hentet fra bageren og vi dækker op med vores fineste rød/hvidternede duge, når Historie-bussen triller ud af garagen.
Historie-bussen er tænkt som et midlertidigt informations- og mødested, hvor ældre kan komme og få en kop kaffe og ikke mindst en snak med vores frivillige.
Bussen bliver således et samlingssted, hvor vi taler om alt fra Røde Kors’ 150 års arbejde til store som små hverdagsemner, og det er ganske uforpligtende at møde op.
I første omgang vil bussen besøge Sundparken på Amager i uge 23, 24 og 25 på udvalgte dage.
Vi mangler glade
og imødekommende frivillige, som har lyst til at være en del af
Historie-bussens team.
Det særlige
ved teamet er, at du selv bestemmer, om du vil binde dig for én dag, eller om
du ønsker at deltage i en længere periode.
Det eneste,
vi kræver af dig som frivillig, er, at du er glad for kaffe og kan lide en god
snak.
Hvis du har
nogle generelle spørgsmål omkring showbussen, er du velkommen til at kontakte hrk@drk.dk.
Ønsker at
melde dig som frivillig i Historie-bussen, kan du skrive til os på mailen: historiebussen@rodekors.dk.
Ligesom Røde Kors’ øvrige køretøjer kan Showbussen bookes af frivillige på
vores hjemmeside www.rødekors.dk/hovedstaden
(Billeder
af Frederik Andreas Jørgensen)
