torsdag den 14. maj 2015

NYT FRA RØDE KORS HOVEDSTADEN

Vil du gøre en forskel?
Hvorfor er du egentlig frivillig? Et spørgsmål der ofte stilles vores frivillige i disse travle dage. Det mest nærliggende svar er ’fordi jeg vil gøre en forskel’ – men hvordan når vi dertil, når studier, madklubben, strikkeklubben og arbejdet også skal passes? I dette nummer kan du høre om, hvad der skubbede Sara og Henrik ud i det frivillige arbejde hos RKH. Et andet bud på hvorfor vi kaster os ud i det frivillige arbejde kan være sammenholdet – og hvis du trænger til at koble af sammen med andre ligesindede – så kan du tage et kig på opslaget om sommerfesten, og se om det er noget for dig! Der vil både være grill, musik og muligvis også dans (der er i hvert fald ingen der stopper dig i at slå dig løs på dansegulvet). Du kan herudover læse om kvindeherbergets tur til Gilleleje, om hvordan sprogcafeen skaber positiv grobund for integration og sidst, men ikke mindst, kan du læse om Omsorgscentret i Thorsgade, der fyldte 1 år. Og skulle du være i tvivl – så er det alle disse historier, de små gnister af liv, omsorg og nærvær, som er årsagen til, at vi - i Kommunikationsgruppen - er frivillige. Så skriv - ring eller send en brevdue, hvis du ønsker at fortælle mere om hvorfor netop du er frivillig!

Du kan hente NYT fra Røde Kors Hovedstaden hér – hvor du også kan tilmelde dig, så du får nyhedsbrevet lige så snart det udkommer.

Glædelig maj !
Kommunikationsgruppen

Røde Kors Hovedstaden, Nordre Fasanvej 224, 2.sal, 2200 København N
Telefon: 38 33 64 00, Mandag-Torsdag kl. 09.00 - 16.00, Fredag kl. 09.00 - 14.00
E-mail: hovedstaden@rodekors.dk, CVR 33346298