Som aktivitetsleder for Kommunikation - er du med til at sprede de gode historier!
Kommunikations-gruppen i Røde Kors Hovedstadens søger frivillig aktivitetsleder. Som aktivitetsleder for Kommunikationsgruppen har du ansvaret for en gruppe dygtige journalister, kommunikationsuddannede og it-kyndige frivillige.
Kommunikationsgruppen er delt ind i specifikke områder, hver med sin teamleder, der refererer til dig som aktivitetsleder. Dine vigtigste opgaver som aktivitetsleder, bliver derfor at rekruttere og motivere frivillige og koordinere de forskellige gruppers arbejde, samt være ansvarlig for det månedlige redaktionsmøde.
I Kommunikationsgruppen har vi følgende grupper:
NyhedsgruppenStår for at producere og udsende nyhedsbrevet.
Webredaktion
Står for at udarbejde og opdatere hjemmesidens indhold. Arbejder desuden på udvikling af nye tiltag på hjemmesiden.
Sociale medier
Står for opdatering af profiler på sociale medier f.eks. Facebook.
Vi tilbyder:
- Et ansvars- og meningsfuldt arbejde
- Oplevelser og udfordringer i samarbejdet med frivillige
- Nødvendig oplæring og faglig sparring
Vi forventer af dig:
- At du er god til at skabe overblik og holde mange bolde i luften
- At du kan skabe vækst og motivation i en gruppe af frivillige
- At du har cirka 5 timer om ugen til frivilligt arbejde
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om stillingen og ansøg her
