Hvordan engagerer man sine ansatte? Det spørgsmål skulle to unge frivillige butiksledere fra Røde Kors, svare på i et oplæg til nogle af Danmarks topchefer og øverste erhvervsledere. Læs her om deres overvejelser.
Af Siv Østerbye
![]() |
| Nanna Thor-Rasmussen |
Nanna Rasmussen, som er uddannet som social og -sundhedsrådgiver, er en af de yngste butiksledere. Derfor var det med hjertet oppe i halsen, at hun stod foran nogle af Danmarks mest erfarne erhvervsledere og skulle holde oplæg om, hvordan hun havde succes med at lede sine frivillige medarbejdere. Heldigvis havde de nogle og tredive ledere fået til opgave selv at tage genbrugstøj på til mødet!
”De her pæne mænd i det her pæne pæne tøj, med jakkesæt og blå skjorter, havde fået at vide, de skulle købe tøj i genbrugsbutikken inden foredraget. Vi var jo totalt nervøse, Rie og jeg. Men det gjorde det lidt nemmere, at de sad der i lilla fløjsjakker og bonbon-trøjer. Så kom de på en eller anden måde lidt mere ned på jorden,” fortæller Nanna.
”Vi skulle fortælle dem om, hvad vi gjorde, så de kunne bruge det i forhold til deres lønnede medarbejdere. Hvordan kan man få folk til at blive engagerede i deres arbejde, uden at det skal indeholde lønforhøjelse. Hvad gør vi for at fastholde vores frivillige? Hvorfor synes de, det er fedt.”
En ordentlig stak pandekager
Og netop det med at engagere sine medarbejdere mener Nanna er en stor del af det at holde fast på sine frivillige. Derfor gør hun også meget ud af at vise, at hun selv er dedikeret i sit arbejde. Bl.a. ved at gøre det hyggeligt til personalemøderne. Derfor har hun flere gange inviteret de frivillige hjem til sig selv og lavet en ordentlig stak pandekager.”Jeg vil gerne vise dem, at jeg lægger noget i det, og det er vigtigt for mig, at de har det godt – det er ligesom kernen. Det, der driver det her”, siger hun.
Det sociale er noget af det, der fylder allermest i arbejdet med butikken. Derfor holdes der også mange fælles arrangementer og fester, så de frivillige har mulighed for at lære hinanden bedre at kende.
”Man har mere lyst til at hjælpe hinanden, hvis man ved, det er søde Louise, der står dernede i dag. Man får lyst til at hjælpe hinanden, fordi man kender hinanden.”
Og det lader til at være lykkedes, for der er opstået flere tætte venskaber i butikken. Derudover er fælles ansvar også noget, som bliver taget meget alvorligt. De frivillige skal føle, at det også er deres butik og derfor deres medansvar at holde den kørende.
Allesammens butik
”Det er vores allesammens butik. Vi skal alle have lov til at komme med nogle ideer og tage nogle initiativer. Det fungerer meget godt. Det bliver lige kørt gennem mig først, men det er meget åbent. Det er jo ikke mig, der skal bestemme det hele. Men der er en, der skal have overblikket. Ellers braser det sammen,” fortæller Nanna og fortsætter:”Det er også vigtigt, at selvom man er venner, og det jo skal være hyggeligt, så forventer jeg også noget af dem. Jeg forventer, at de tager sig et ejerskab og har engagement.”
Nanna og Rie fremhævede også, at meget af kommunikationen foregår på facebook, og at det er en stor del af deres arbejde. Det er her, vagtplanerne og telefonlisterne ligger.
Har man ikke en facebookprofil, må man enten få sig en, eller lade være med at arbejde i butikken, for det er her, at de frivillige kommunikerer internt med hinanden og eksternt med kunderne. Nanna mener, at det især hører sig til i den yngre generation. I butikken er de omkring 30 frivillige alle mellem 18 og 30 år. Det betyder meget for måden at skabe fællesskab på. De fleste unge er vant til at bruge facebook.
”Hvis der lige mangler en eller anden, eller hvis folk vil spørge, om nogen vil have en øl, så er det på facebook, det foregår. Og der er små undergrupper, hvis vi skal have lavet arrangementer eller et eller andet. Det er fedt, fordi vi så også er venner. Vi kan kigge på hinandens billeder og skrive til hinanden. Det giver også de frivillige en nem mulighed for at tage kontakt til hinanden, uden det virker akavet.”
Fællesskab i det daglige
Netop det sociale fællesskab mener Nanna er en vigtig del af arbejdet, som erhvervslederne med fordel kunne bruge i deres ledelse:”Fællesskabet kunne man godt værne noget mere om. Man kunne godt skabe noget. Så får man mange flere dagligdagshistorier og et tættere forhold til hinanden. Og det vil skabe nogle venskaber, bare det at man skaber tid til at hygge sig og være sammen. Og ikke tænke på arbejde. For det er det, der giver lyst til at arbejde. Hvis en medarbejder har brug for en ekstra fridag, så giv den! For så kommer de gladere tilbage. Det giver noget mere, det at give fælles oplevelser og nogle goder, som giver dig personlig udvikling i stedet for penge. Folk vil have personlig udvikling, fordi det er det, der rækker længst” slutter Nanna.
